PRAKTISK INFORMATION & SERVICES

At investere i et fremmed land er naturligvis en stor beslutning. Hos PJ International DK er vi klar til at hjælpe og vejlede Dem med at træffe den rigtige beslutning.

PJ International DK tilbyder alle former for assistance, der kan være i forbindelse med at købe ejendom i Spanien.

Uanset om man ønsker at købe en feriebolig eller ønsker at flytte permanent til Spanien, kan der være mange spørgsmål. Desværre er det ikke muligt at belyse alle spørgsmål i denne orien- tering, men et godt råd er:

Hvis De har spørgsmål omkring beskatning, pensioner eller tilskud, så kontakt Folkeregistret eller den lokale skatteregion og spørg hvilke regler, der gælder i Deres tilfælde - dette gælder især, hvis de modtager stats- eller tjenestemandspension, idet der her er specielle regler.

ØKØNOMISK RÅDERUM

Det er en fordel på forhånd at have gjort sig klart, hvor stor Deres økonomiske råderum er, og dermed vide hvad Deres øvre grænse for en ejendom må være. Et godt udgangspunkt kunne derfor være et møde med en økonomisk rådgiver.

Totale købsomkostninger

De skal regne med at betale ca. 10% ekstra af ejendommens faktiske pris til at dække honorarudgifter og købsomkostninger. Disse 10% dækker advokatsalær, oversættersalær, ting-lysningsomkostninger, notarsalær, stempelafgift, tilslutning af vand og lys samt moms.

ADVOKAT BISTAND

Det er vigtigt at søge professionel rådgivning og at ansætte en advokat (Abogado).

Ønsker De juridisk rådgivning imens De er i Spanien vil PJ International DK altid kunne henvise Dem til en juridisk rådgiver som har advokatlicens www.lawsoffice.biz. Advokaten vil bl.a. sikre at de nødvendige forhold som er angivet i købekontrakten er på plads. Herudover vil advokaten sikre at de nødvendige offentlige registreringer sker uden problemer for Dem. De fleste advokater kan på forhånd oplyse, hvad de tager i salær. Et standard advokatsalær ligger dog normalvis på 1% af købsprisen plus moms, hvilket må siges, at være en lille pris at betale for at sikre sig, at alt går ordentligt til.PJ International DK tilbyder alle sine kunder at få ordnet berigtigelsen af bolig købet for KUN 990.00 € euros hos www.lawsoffice.biz (Det kan koste op til dobbelt eller tredobbelt så megedt at benytte en advokat fra Deres hjemland). Det spanske retssystem er meget forskelligt fra retssystemerne i andre europæiske lande og det er derfor yderst vigtigt at søge professionel rådgivning fra begyndelsen. Derved kan De undgå potentielle misforståelser, skuffelser eller bedrageri. PJ International DK samarbejder kun med www.lawsoffice.biz i forbindelse med købs og salgsaftaler.

Når De har fundet drømmeboligen

Når De har fundet Deres drømmebolig er den normale procedure den, at der underskrives en reservationsaftale og der erlægges et depositum til bygherren for at reservere ejendommen inden hjemrejse fra inspektionsturen. Depositummet er typisk på € 3.000 og har 2 formål: Dels at tage ejendommen af markedet imens en købskontrakt udarbejdes, og dels at sikre købsprisen mod eventuelle prisstigninger. Dette kan give Dem ro i sindet og give Deres advokat tid til at undersøge forhold vedrørende ejendommen.

Købekontrakten (Contracto de Compraventa).

Efter De har bestemt Dem for at købe en ejendom er det også nødvendigt, at der bliver udarbejdet en købekontrakt. Ved købekontraktens underskrivelse erlægges en rate der kan variere fra 30% og op til 50% af købsprisen. Denne rate betales ca. 30 dage efter underskrivelse af reservations-aftalen.

Når købekontrakten er underskrevet og den angivne betalingsrate er indbetalt, er De sikret ejendommen. Købekontrakten er bindende for begge parter. Begge parter kan straffes for at bryde kontrakten eller for ikke at overholde kontraktens betingelser. Det er bydende nødvendigt, at De og Deres Advokat gennemgår købekontrakten.

Betalingen og underskrift af skødet ( Escritura )

For at afslutte handlen og få overdraget boligen skal man til en spansk notar (Notario) som bevidner, at kontrakten officielt er lavet. Det er dog ikke notarens pligt at bekræfte, at alle angivelser i kontrakten er nøjagtige, men derimod blot at begge parter har skrevet under på, at de er nøjagtige. Det er hos notaren man skal betale restbeløbet, diverse skatter, notarsalær m.m.

PJ International DK har et meget højt service niveau i sin after sales service, hvilket vil sige, at vi 'holder Dem i hånden' hele vejen gennem købsprocessen, fra det øjeblik De reserverer deres bolig, og indtil De er indflyttet. Når du er indflyttet kan PJ International DK tilbyde forskellig former for assistancer som du måtte have brug for.

PJ International DK håber denne kortfattet information har givet den indtryk af at handle bolig i Spanien og det vil derfor være PJ International DK en stor glæde at byde Dem velkommen som kunde hos PJ International DK på en individuel besigtigelsesrejse UDEN KØBETVANG for at finde netop, DERES DRØMMEBOLIG I SOLEN.